Lidt om mig

Lidt om mig

Mit navn er Nanny Schmedes, og jeg er uddannet psykolog. Jeg praktiserer i Aalborg.
Jeg har en stor interesse inden for psykologien bag overspisning, og afhængigheds-psykologien (som begge har store overlap).

Ikke mindst har jeg et stort fagligt og personligt engagement i forhold til at hjælpe mennesker, på deres rejse ud af overspisning eller afhængighed.

Jeg brænder for at løfte mennesker, eller rettere: Lade dem finde ind i de resurser der får dem til at løfte sig selv. Og lade dem føle fuld support undervejs igennem det.

Det er nok samtidig den vigtigste årsag til at jeg valgte at tage uddannelsen som psykolog, da jeg ser værdien i netop denne måde “holde” hinanden, mens vi vokser som mennesker.

Min personlige approach

En ting som jeg lægger stor vægt på er: Mødet.

Vi mennesker vokser så meget, når vi føler os set og spejlet empatisk – også når det er svært.

Vores arts sociale natur gør, at de fleste af os slet ikke kan trives uden.

Hvis vi er kommet ud af kontakten med os selv indadtil, så kan vi nogle gange hjælpe hinanden tilbage i følelsen af kontakt og forbundethed, som er så helende for os.
Det er let at komme ud af takt med os selv i en travl hverdag, med mange gøremål, vurderinger af os selv og sammenligninger med andres udefra set ”perfekte” liv.

Og oveni dette måske endda dybe personlige kriser, uønskede livsændringer, tab, sorg og andre udfordringer, som livet kan byde på.

Fra tilstanden af kontakt og forbundethed (indadtil og udadtil) er der overskud til udvikling – og modstandskraften er større, da vi føler os mere beskyttede, når vi er i kontakt.

Derudover genopbygger kroppen og psyken sig selv, når vi kommer ud af kamp/flugt/frys-tilstanden (det sympatiske nervesystem), og bevæger os over i den ro, kontakt og tryghed, der er i det parasympatiske nervesystem.

For mig er det den ovennævnte tilgang, jeg tager med mig ind i et samtaleforløb.

Den terapeutiske relation med mig

Selvom det på visse måder er asymmetrisk, når den ene er terapeut, og det derved er en professionel relation, så er der stadig et menneskeligt møde.

Pludselig er man ikke længere alene om at finde en vej igennem det man finder vanskeligt, men man har en med ombord, som kan støtte, og som ikke dømmer en, og som samtidig har forståelse og indsigt i problemet.
Det er i sig selv en vigtig del af terapien, som jeg ser det.