Mere om overspisning: Hvorfor overspiser vi?

Mere om overspisning: Hvorfor overspiser vi?

Overspisning som emotionsregulering

Ofte gælder det, at overspisningen for den der søger den, kan have en følelsesregulerende funktion (mere eller mindre ubevidst). Dvs. maden bruges i situationer til at dæmpe bestemte (ubehagelige) følelser, eller at fremme bestemte (behagelige) følelser.

De følelser eller stemninger som mad ofte bruges til at undgå, kunne være fx angst/uro, stress i ens nervesystem, vrede, tvivl, sorg, ensomhed eller endda glæde.
De nævnte følelser (og mange flere) kan ofte være koblet op på temaer fra tidligere i ens liv, som kan blive genvakt i situationer der opstår nu.
Her kan maden og spisningen dæmpe ubehaget, og gøre det lettere at være i det man står i.

Det kan også dreje sig om at fremkalde bestemte følelser igennem maden – følelser som man har savnet at mærke. Eksempelvis indre ro, hvor overspisningen forærer én en pause i en travl hverdag. Følelsen af kontakt, hvis man føler sig isoleret. Eller følelsen af belønning. En oplevelse af at man gør det godt, hvis man ellers mest har tendens til at tænke på det, man ikke når, eller ikke har gjort perfekt. Det kunne også være følelsen af glæde og fejring man søger igennem maden. 

Du kan læse mere om overspisning her.

Overspisning i en afhængighedscyklus

Der kan også ofte følge en afhængighedscyklus. Især når man er langt inde i mønstret med slankekure og overspisning, og længe har forsøgt at kontrollere overspisningen.
Den starter ofte med stærk trang:
”Wow jeg har lyst til at spise madvare x.” Trangen bliver ved og det er svært at tænke på andet. =>

Derefter ofte gentagne forsøg på at modstå trangen: ”Nej det går ikke. Jeg forsøger jo at tabe mig, og hvis jeg spiser x sprænger jeg kaloriebudgettet for i dag.” =>

Giver efter, da trangen er vedvarende og viljestyrken er opbrugt – vi har alle nemlig kun en begrænset mængde viljestyrke: ”Nu er der gået flere timer hvor trang til x har forstyrret min opmærksomhed, og jeg får ikke ro før jeg spiser det.”
Eller: ”Jeg har virkelig været udfordret i dag og trænger til et pusterum og x (madvare), det må være min selvforkælelse.” =>

Efter overspisningen følger selvkritik og selvbebrejdelse (som giver skyld og skam):
”Åh nej. Nu er det hele ødelagt. Havde jeg dog bare ikke spist x så kunne jeg stadig have været på sporet nu. Jeg kunne have været tilfreds med mig selv og været på vej i den rigtige retning. Nu er jeg endnu længere væk fra målet.” =>

Selvbebrejdelsen er så ulidelig at være i, at der bygges op til en ny trang.
Samtidig er der en stemning af, at man har tabt på forhånd, fordi det allerede er ødelagt fra den forrige overspisning. Derfor opstår en stemning af at man ligeså godt give efter.
Og sådan starter en ny overspisningscyklus forfra.

Overspisningen som redningskrans

Det er vigtigt at give sig selv den forståelse, at spisemønstret har haft en vigtig funktion, og givet en form for forløsning eller beroligelse – ellers gjorde du det ikke. Der ligger altid en god intention bag. Maden kan have fungeret som en redningskrans, eller en ventil i hverdagen – og måske har du brug for stadig at have den som en nødløsning, indtil du har fundet noget der er bedre.

Et alternativ

Samtidig følger der dog en høj pris med at passe på sig selv på denne måde.
Ved at komme det nærmere hvilke uopfyldte behov overspisningen dækker over, og hvilke temaer og følelser, som overspisningen forsøger at hjælpe dig med at håndtere, kan overspisningens funktion i dit liv til sidst blive overflødig.
Stop lige op et øjeblik og mærk: Hvor meget vil det betyde for dig, hvis du en dag kunne være helt fri af den høje pris fysisk og psykisk, der er forbundet med overspisning?  

Den rejse vil jeg gerne hjælpe dig med.
Det er DIN rejse i dit tempo, og derfor dig der vælger hvem der skal støtte dig i den.
Jeg bistår dig fra sidelinjen med indlevelse, support og faglig viden, hvis du vælger at komme hos mig.
Det er netop mennesker med denne problemstilling jeg særligt er dedikeret til at hjælpe, og gerne vil give de bedste forudsætninger fremad.

Jeg hepper på dig hele vejen under alle omstændigheder.


Hvis du vil høre nærmere eller aftale en tid til en samtale, kan du skrive til mig når det passer for dig på sms: 40623779, eller mail: nannyschmedes@gmail.com.
Så vender jeg tilbage til dig så snart jeg har mulighed.

Det er også muligt at tage sessioner hos mig over telefon i stedet for fysisk fremmøde, hvis du f.eks. bor langt væk fra Aalborg, har en presset hverdag og vil spare tid/udgifter på transport, eller af andre grunde. Ellers er du meget velkommen hos mig.

Varme hilsner

Psykolog
Nanny Schmedes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *